|
Lejeperiode
Lejeperioden er fra lørdag til
lørdag med "check-in" tidligst kl. 13.00 og "check-ud"
senest kl. 10.00.
Såfremt lejeperioden ikke ligger op til reserverede
perioder, kan der træffes særlig aftale om andre
"check-in" og "check-ud" tider.
Reservation
Når du har reserveret lejligheden
vil du modtage en bekræftelse via mail. Du vil
ligeledes modtage lejekontrakten, som du skal
underskrive og sende tilbage pr post indenfor 2-3
hverdage.
Betalingsbetingelser
Ved indgåelse af lejeaftale betales
et depositum på 500kr. Det resterende beløb skal
være udlejer i hænde senest 3 uger før afrejse.
Aflysning af
reservation
Såfremt du ønsker at aflyse din
reservation, skal du blot sende en mail til os,
hvori du oplyser hvilken periode, det drejer sig om.
Du vil herefter modtage en mail, der bekræfter din
aflysning. Ved aflysning opkræves et gebyr på 500
kr.
Udlevering og
aflevering af nøgle
Nøgle samt magnet til bygningens
portsikring tilsendes via post ca. 1 uge inden
afrejse og skal være udlejer i hænde senest 3
hverdage efter hjemkomst. Såfremt du har brug for at
modtage nøglen tidligere, bedes du informere os
herom.
Lejevilkår
Lejer skal selv medbringe
sengelinned, håndklæder og viskestykker. Det er
lejerens pligt at:
• aflevere lejligheden i pæn, ryddet og vedligeholdt
stand. Opvaskemaskine skal være tømt inden afrejse.
• kun at anvende lejligheden til beboelse uden gener
for naboer m.v.
• lejligheden kun bebos af de personer der figurerer
på lejekontrakten.
• informere udlejer ved eventuelle skader eller
problemer, inden der tilkaldes reparatører eller
lignende.
Rengøring
Slutrengøring er obligatorisk og
koster 500kr, hvilket kommer udover den angivne
lejepris.
Eventuelle spørgsmål til udlejer
Såfremt lejebetingelserne eller
andet giver anledning til spørgsmål, er du velkommen
til at kontakte os via
mail eller på
+45 21 28 45 70
. Vi vil hurtigst muligt besvare dine
spørgsmål.
Andet
Lejer er ansvarlig for, at tilslutte
strøm samt åbne for vandet i badeværelset ved
ankomst. Og skal ligeledes ved afrejse slukke for
samme. |